Det originale og lokale Vesterhavsmykke

Smykket ingen andre har.

Det er fantastisk at gå ved havet – Ferring strand – og nyde havet og det flotte udsyn. Det er her, på Ferring strand, jeg samler det havtræ og de strandsten jeg bruger til bl.a. Vesterhavsmykkerne.

Halssmykkerne skaber jeg af havtræ eller strandsten, og tilsætter sølv og læder.

Træet bruger jeg i sit helt naturlige udtryk, hvor stenene derimod slibes af fire omgange og til sidst poleres de – hvilket gør, at de fremstår som på stranden i våd tilstand.

Du finder også armbånd, fingerringe, brocher og øresmykker med havtræ i Stalden.

Alle disse smykker er unika i råt/rustikt design, så tæt på naturen som muligt.

Vesterhavsmykket er det, som minder dig om den skønne strand, selv når du har forladt den. Et stærkt minde om en fantastisk natur.

Andre smykker

Du vil finde et varierende udvalg af forskellige smykker, i forskellige materialer – til alle aldre.

img

Tøj

Vil du gerne bære tøj, som ingen har mage til? Eller er du mere til modetøj?

Stalden fører eget mærke ”Skovgaard”, som er enkel stil i tidløst design. Tøjet sætter dig i centrum, og får det bedste frem.

Hvorfor gemme dig i masseproduceret tøj?
Hvorfor forsvinde i mængden?

I enkelt tidløst unika design viser du hvem du er – nemlig helt speciel.
Det er dig, og ikke tøjet, som skal i fokus. Det sker når du vælger enkelt og tidløst design – evt. med lidt kant.

Enkelt tidløst tøj ”holder” i flere sæsoner end modetøj og sparer derfor både tid og penge. Desuden er der en glæde ved, sæson efter sæson, at tage et stykke tøj frem som gør noget godt for dig.

Ved hjælp af tilbehør kan du give tøjet mere kant og nyt look.



Børnetøj

En ny serie børnetøj er under udvikling.

img

Tasker

En ny taske kan være lige det, som får tøjet fra i fjor til at fremstå på en ny og bedre måde.

I Stalden finder du et bredt udvalg af tasker og små punge. Der vil løbende komme flere – og meget forskellige til.

Taskerne er fremstillet i såvel garn, stof og andre materialer – alle er unika.




Tilbehør

Tilbehør som tørklæder, sjaler, bælter, huer og pulsvarmere er svært at undvære.

Et nyt tørklæde kan give tøjet et helt nyt look.
Et bælte i unika design giver den enkle kjole kant –og giver dig mulighed for forskellige look med ganske få dele.

Huen kan være en nødvendighed når du skal en tur på stranden, ligesom pulsvarmere er skønne både forår og efterår.

img